Tøjswap

Trænger du til at få fornyet garderoben, men vil du gerne spare både miljøet og kontoen for at købe nyt?
Så kom til tøjswap i NygadeHuset, og byt dig frem til en ny og lækker garderobe.

Dato Tirsdag d. 7. februar 2023 kl. 14:00 - kl. 18:00

Sted Spiloppen

Pris Max. 5 dele

Grib chancen til at få ryddet op, ryddet ud, og få nogle "nye" ting i din garderobe.

Til vores tøjswap kan du medbringe op til 5 stykker tøj, accessories eller fodtøj i pæn stand. Det vil sige ingen huller, pletter eller udtjente løbesko, og vi siger nej tak til sportstøj og sponsertrøjer.
Herefter er du fri til at gå i gang med at finde nye ting, som du får mere glæde af, end de ting du kom med.

Så du afleverer noget, og tager noget andet med hjem, og holder selv justits med rimeligheden i dine bytninger.


Hvordan foregår det:
1. Aflever det medbragte tøj
2. Find noget du kan lide
3. Mulighed for at hygge og at snakke i Campusrådetslokaler med kaffe, te elelr vand.
4. Snup en ekstra runde i tøjswappen - der kan jo være kommet nyt til

OBS: Overskydende tøj går til genbrug/velgørenhed, indleveret tøj kan man således ikke forvente at få med hjem igen.

Arrangementet er gratis, men du skal have tøj i pæn stand med. Det er din entre billet - og husk: max. 5 stykker tøj.

Arrangør: NygadeHuset og Campusrådet