Lumine (Indiepop/Rock)

Lumines liveperformance emmer af intensitet og skiftende dynamikker, der kulminerer i en ærlig udførelse af deres varierende sangkatalog. Forvent en koncert med poppede melodier og intense rockpassager live på NygadeHuset

    Lumine er et århusiansk indiepop/-rock band bestående af fem venner, alle med rødder i det sønderjyske. Henover sommeren 2018 byggede bandet studie på en gård på Als, og her såede de frøene, til hvad der senere skulle blive bandet første udgivelse. Senere genindspillede og finpudsede bandet sommerens demoer i et mørkt kælderstudie i Aarhus, og bandet står nu klar med en digital udgivelse af debut-ep’en ’Bewilder’s Bliss’.

    Lumine gør alvor af ’do it yourself’ mentaliteten og har på egen hånd indspillet og mixet alt materiale, som er at finde på udgivelsen. Klaveret tenderer til at være et bærende element i Lumines kompositioner, og det er i klaverets møde med den statiske rytmegruppe og de fyldige guitartoner, at bandets

    fængende lyd opstår. Gennem folk-inspirerede vokalharmonier forenes det instrumentelle med bandets tekstuelle univers, som kredser omkring mange af de aspekter, som knytter sig til det at være menneske. Her i blandt viser tankespind, tvivl og tidens uigenkaldelighed sig som centrale skikkelser i bandets tekster.

    Lumines liveperformance emmer af intensitet og skiftende dynamikker, som kulminerer i en ærlig udførelse af deres varierende sangkatalog. Forvent en koncert med poppede melodier og intense rockpassager brudt af skrøbelige vokaler og tungsindigt klaver.

    Dørene og baren åbner kl. 19:00
    Koncert start kl. 20.00  

    Billet:
    Standart: 80 kr.
    Studerende: 40 kr.

    Arrangør: NygadeHuset 

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    spotlight
    Sidst opdateret 29.05.2019

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk