Fat Suit (Jazz/Funk)

Fat Suit har - med deres sprudlende jazz-funk-folk- sammensurium - fanget opmærksomheden hos både jazz- og folkentusiaster, prog-rockere og ravers. Det er en ny generation af skotske musikere, med hovederne fulde at krøllede ideer, der holder fest – og de inviterer dig til at deltage!

    Musikerne i Fat Suit, er alle en del af rygraden i den unge, skotske musikscene og omfatter bl.a. tidligere vindere af ”Young Scottish Jazz Musician Of The Year”,”Young Scottish Folk Musician Of The Year” og en feteret indisk ragapianist.

    Fat Suit omfavner en flydende blanding af musikalske stilarter, med fokus på at skabe maksimal glæde gennem energisk live performance.

    Fat Suit lugter lidt af Mezzoforte. Og lidt af Medeski, Martin and Wood. Og lidt af Bagdad Dagblad. Men jo mere man forsøger at beskrive, hvad de gør, jo længere kommer man væk fra det. De skal opleves. På kort tid har de etableret en musikalsk identitet, der har en stærk og entydig personlighed for alle de enkelte numre, som er med til at forme den. Fat Suit er i konstant bevægelse, konstant i udvikling og med musikalske ideer i overflod.

    I 2017 vandt de ”Bedste Band” og ”Bedste Album” for deres tredje udgivelse ”Atlas” ved Scottish Jazz awards. Musikken og energien er uforlignelig, og publikum til en Fat Suit koncert får rod i frisurerne og de gladeste Happy Feet nord for Sydpolen af bandets samhørighed, energi og interaktion der ruller som en tsunami fra scenen.


    Dørene åbner kl. 19:00

    Billetpris: 110 kr.

    Arrangør: NygadeHuset

     

     

    spotlight

     

    spotlight
    Sidst opdateret 08.05.2019

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk