Fribytterdrømme (Rock)

På baggrund af et vildt 2018, en dokumentarfilm og indspilningerne til deres kommende album, har Fribytterdrømme besluttet sig for at turnéer landet tyndt i efteråret 2019 - selvfølgelig skydes touren i gang på NygadeHuset.

    2018 var et begivenhedsrigt år for den danske rocksekstet Fribytterdrømme. I år har bandet dog hovedsageligt haft fokus på at indspille deres næste album. Et album hvorfra singlerne ”Egodød” og ”Hallusignaler” markerer en ny eklektisk tilgang til Fribytterdrømmes musikalske udtryk.

    Og nu er de parate til at tage på tour. Det bliver Fribytterdrømmes største og mest intense tour til dato, hvor de kommer til at besøge 16 spillesteder landet over, hvor både helt nye sange og gamle kendinge vil være en del af setlisten.

    Touren offentliggøres i forbindelse med at bandet skal fremvise deres kommende dokumentarfilm ”Fribytterdrømmen” til CPH:DOX. i et halv års tid er Fribytterdrømme blevet fulgt af de to 20-årige filmskabere Søren Frederiksen og Pelle Johansen. Filmen handler om at kaste alting over styr og gå all in på musikken. Filmen viser desuden, hvordan bandet skal få hverdagen og drømmende til at hænge sammen. Venskaber og band-idyl bliver sat på prøve undervejs, når Fribytterdrømme kæmper sig vej mod det endelige gennembrud. Her er forsangeren Lau Pedersens egen poesi og lyrik blevet flettet elegant ind i filmen som oplæste sekvenser. Filmen får præmiere den 24. marts og vises tre andre steder efterfølgende. Følg linket her for mere info.

    Du kan se traileren til ”Fribytterdrømmen” herunder. 

    Dørene og baren åbner kl. 19.00

    Billetpris:
    Voksen:  110 kr. 
    Studerende: 55 kr. 

    Arrangør: NygadeHuset

    spotlight
    Sidst opdateret 14.03.2019

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk