Kajsa Vala (folk/rock)

Dansk/Islandske Kajser Vala har haft et forrygende år hvor hun har vundet Fatter Eskil Prisen og Gaffa har nomineret koncerten på SPOT i 2017 til en af de bedste festival koncerter i 2017. Nu er hun ved at være klar med sin nye plade, hvor første single er lige rundt om hjørnet.
Hop op ad sofaen og kom til en aften med spændende musik.

    Dansk / islandske Kajsa Vala er en vidunderlig blanding af rock, folk og country, men også med en snært af nordisk melankoli over sig - referencerne tæller alt fra Sheryl Crow til Lucinda Williams, Emmylou Harris og Patty Griffin. Hun er en rasende dygtig guitarist, som håndterer alt fra dobro til elguitar, og stemmen er stærk og sårbar på een gang. Live har hun et fabelagtigt velspillende band, der vinder nye tilhørere overalt, hvor de kommer frem. Senest har de vundet Fatter Eskil Prisen på 25.000 kr. + optræden på SPOT Festival igen næste år, og GAFFA har netop nomineret deres live-koncert på SPOT i 2017 til en af de bedste festival koncerter hele året.

    Kajsa Vala udgav i sommeren 2016 mini-albummet “Kajsa Vala”, som er indspillet dels i Nashville, hvor hun har boet i flere perioder, og dels i hjembyen Aarhus med Dennis Ahlgren (Tina Dickow) bag pulten. Balladen Saint Cecilia fra albummet blev udvalgt som soundtrack til ungdomsfilmen “EN-TO- TRE-NU”, og flere numre fra pladen har fået flot rotation på DR P4. Siden da er det blevet til livekoncerter over hele landet og optrædener på bla. Jelling Musikfestival, SPOT og Dias Nordicos i Madrid. Kajsa Vala er blevet kendt for sine fantastisk medrivende koncerter, hvor det seks mand store og virkeligt sammenspillede orkester leverer glødende guitarsoloer, storslået korsang og smukke ballader.

    Dørene til koncerten åbner kl. 19.00

    Billetpris:
    Forsalg: 110 kr.
    I døren: 130 kr.
    Studierabat 50%

    Arrangør: NygadeHuset

    spotlight
    Sidst opdateret 21.11.2017

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk