Carl Emil Petersen (pop/rock)

Carl Emil Petersen - forsangeren fra Ulige Numre - er gået solo og tager nu på turné!

    Carl Emil Petersen var sanger og sangskriver i bandet Ulige Numre fra 2011 til 2017. Nu er han gået solo, og hans første soloalbum, Natradio, har set dagens lys. Klassikere som "Frit Land", "Halvnøgen" og "København" har fået et kuld stedsøskende og hermed klar til sammen at drage ud til en voksende publikum skare.

    Petersen har arbejdet sammen med Sune Wagner som producer, og både førstesinglen ‘Liv før døden’ og den efterfølgende ‘Skærgården’ er indspillet hos The Raveonettes-frontmanden i Los Angeles.

    Politikens musikanmelder Kim Skotte gav albummet fem hjerter og skrev blandt andet: "En ung mand har forladt sit band og sejler romantisk sin egen sø. Uden fast havn driver han nu rundt i en tilstand, som er nogenlunde lige betuttet, beslutsom og euforisk. Ikke noget dårligt sted at befinde sig for en sangskriver, der er lige så ung, som han er gammelklog. 

    En rastløs romantiker med begge ben på jordens gyngende grund." Læs hele anmeldelsen.
    Dele af albummet er indspillet i Los Angeles sammen med Sune Wagner. Fra albummet kan man blandt andet høre singlerne "Liv før døden" og "Skærgården".

    Carl Emil Petersen gav sin debutkoncert som soloartist på Roskilde Festivalens legendariske Arena scene i sommeren 2017. 
    Dette forår tager tager Carl Emil på tour helt alene. "Jeg har altid haft lyst til en dag, bare at pakke en bil og tage afsted på egen hånd. Spille mine sange, præcis som jeg skriver dem, kun mig og en akustisk guitar. Til vinter sker det endelig; Jeg tager på min første omfattende solo turné i hele landet. Alle er inviteret!"

    Tourneen starter i Aabenraa!

    Dørene åbnes kl. 19.00
    Koncertstart kl. 20.00

    Billetpris:
    Forsalg: 150 kr.

    Arrangør: NygadeHuset i samarbejde med Sønderborghus.

     

     

    Sidst opdateret 24.01.2018

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk