Arrangementer
BarselsCafé
10. Februar kl. 9.30-11.30
Kom og mød andre nybagte forældre og deres babyer, hyg dig, drik en kop the, spis lidt i caféen – og måske kommer du hjem med lidt ny viden...
Kl. 10.00 kommer Søren fra Ønskebørn og fortæller og forklarer om autostole, hvornår skal man gå op til en større model, hvad er bedst, osv.
Arrangementet er uhøjtideligt og der er plads til babygråd, grin, amning osv.
Mød op og deltag i hyggen!
Det er gratis og der er ingen tilmelding.
Arr.: NygadeHuset
Vinterferieglas - For børn
13. - 14. Februar
Underviser: Eva Steffensen
Mandag den 13. februar hold 1) kl. 10-1130 hold 2) kl. 12-13:30
Tirsdag den 14. februar hold 1) kl. 10-11:30 hold 2) kl. 12-13:30
Tilmelding til NygadeHuset pr. mail - senest d. 10. feb.
Pris kr. 50 pr. barn incl. materialer.
NygadeHuset giver saft & kaffe – medbring selv madpakke eller spis hjemmefra.
Børnene skal være min. 8 år eller i følge med en voksen.... (voksne der gerne vil lave glas sammen med deres børn betaler kr. 50 + materialer til egne værker).
Tilmelding: mail@nygadehuset.dk, husk at angive hvilket hold det skal være, alder, navn, antal pers + telefonnummer.
Søndagsåbent FASTELAVN
19. Februar Kl. 9.30-14.30
FASTELAVNS-FEST, hjemmelavet slik, rytmisk workshop for de mindste, åbent glasværksted og selvfølgelig den kreative workshops.
Kom og hyg Jer sammen, spis en lækker brunch i vores café og vær kreative. Perfekt til en lille søndagsudflugt for hele familien!
Brunch for voksne & børn
Rytmisk workshop: rytmik, sang & dans for de mindste
Fastelavnsfest: vi slår katten af tønden!
Bolsjekogeri – kom og se hvordan man laver sine egne bolsjer…masser af smagsprøver
Åbent glasværksted
Kreative workshops: fastelavnsris, kroner & masker.
Ansigtsmaling
Aabenraa & Omegns Folkedansere står for den rytmiske workshop, der er tilrettelagt for børn i alderen 1½-6 år. De synger sange, rasler med æg, danser mv.
I glasværkstedet kan I sammen med Eva lave sjove ting af glas, -I betaler kun materialer og brænding.
Dagens Program:
Kl. 09:30-13:00 Brunch i cafeen – også for børn.
Kl. 09:30-14:30 Ansigtsmaling, fastelavnsris, masker og kroner.
Kl. 09:30-14:00 Åbent glasværksted.
Kl. 10:00-10:45 Rytmisk workshop
Kl. 10:00-14:00 Bolsjekogerí
Kl. 11:00-12:00 Vi slår katten af tønden! FASTELAVNSFEST!
Kl. 14:30 Slut & tak for i dag.
Entré kr. 20,- pr. person – børn under 2 år gratis
Alt i den kreative workshop er inkluderet i entréprisen og der er som altid aktiviteter for alle aldre.
Nikolaj Nørlund
1. Marts kl. 20.30
Den danske sanger, sangskriver, tekstforfatter, pladeselskabs-boss, producer, kultur-entrepenør, blandt mange andre kasketbetegnelser, er netop klar med sit nye fuldlængdealbum der bærer titlen ALT SAMMEN, LIGE NU. Det udkommer på hans eget selskab Auditorium d 30. januar 2012 og numrene er parat til landevejen til en lille eksklusiv mini-tour i de største danske byer (og Aabenraa).
Det bliver hans første første album siden TID OG STED fra 2009 og er blevet til i tæt samarbejde med Christian Hjelm fra det danske band Figurines. Der er stadig tale om Nørlunds materiale, men Hjelm bidrager med vokaler og guitarer, mens Nørlund selv giver lytteren keyboards og piano og selvfølgelig sin karakteristiske leadvokal. Resultatet er alt fra psykedeliske ballader til boogierock og sågar funk. Altsammen iklædt Nørlunds fremragende tekster.På den første single, MAN BLIR FORSINKET SÅ LET, er der tale om en regulær duet, hvor Hjelm og Nørlund deler sangtjansen og sammen skråler igennem på det rødmende omkvæd. Alt sammen oven på et fast dansende beat og en nærmest 90'eragtig pulserende bas.
Live har Nørlund (vokal + el-guitar) et sygt vinderhold af musikere med sig: Christian Hjelm (Figurines mm) på vokal + el-guitar, Jeppe Brix (Howl Baby Howl, Chimes & Bells mm) på el-guitar, Anders “AC” Christensen (Savage Rose, The Raveonettes mmm) på el-bas samt Rasmus Valldorf (The Asteriods Galaxy Tour, 4 Guys From The Future mm.) bag trommesættet.
Køb din billet her, eller i døren!
Pris kr 120,- (studerende eller under 18 år halv pris)
Dørene åbnes kl. 20.00
NIKOLAJ NØRLUND PÅ MYSPACE
Arrangementet er støttet af Kulturelt Samråd, Aabenraa
BarselsCafé
2. Marts kl. 9.30-11.30
Kom og mød andre nybagte forældre og deres babyer, hyg dig, drik en kop the, spis lidt i caféen – og måske kommer du hjem med lidt ny viden...
Kl. 10.00 kommer Dagplejen fra Aabenraa og fortæller om børnenes hverdag i dagplejen, dagplejestart, lidt om hvordan dagplejerne er uddannede og måske noget om hvordan man forbereder sig selv og sit barn til dagplejestart. '
Der bliver også tid til at få svar på de spørgsmål man måtte tumle med...
Arrangementet er uhøjtideligt og der er plads til babygråd, grin, amning osv.
Mød op og deltag i hyggen!
Det er gratis og der er ingen tilmelding.
Arr.: NygadeHuset
Søndagsåbent
4. Marts Kl. 9.30-14.30
Programmet er endnu ikke fastlagt.
Men mon ikke der skal laves nogle forberedelser til haven, eller til påsken...
Følg med her eller på facebook, for det skal nok blive en rigtig spændende dag!
KamæleonKoncert
4. Marts Kl. 14.00
Body Rhythm Factory spiller på alt fra pizzabakker til trækasser og vandflasker. Det bliver et fantastisk medrivende show, som hele familien kan glæde sig til
De har i flere år turneret med gruppen Stomp og begejstret publikum verden over. Nu har de dannet Body Rhythm Factory og giver den hele armen i deres top musikalske og visuelle teaterkoncert. Rytmiske koreografier afveksles af virtuos bodypercussion og computer beats. Body Rhythm Factory er musikalsk leg, hvor kun fantasien sætter grænsen - og ved at involvere publikum garanterer gruppen en unik teaterkoncertoplevelse.
Læs evt. mere om bandet her.<br />
Billetter kan bestilles på tlf. 73767200 eller købes ved indgangen. Det koster kr. 45,- pr. person.
I Samtale med Ånderne
8. Marts kl. 19.00 - 21.30
Christian Sejr vil på humoristisk og levende vis indføre publikum i hvad det vil sige, at være i kontakt med sin åndelige side af livet.
Han vil informere og lære fra sig, om de særlige begreber, som bliver anvendt i den åndelige verden, så det hele ikke er bare volapyk, for den som vil vide mere.
Du vil som publikum også på aktiv vis, blive indført i en øvelse eller to for, at give dig en oplevelse af, hvad det vil sige at mærke og være i den åndelige energi – såsom at få kontakt med Ånderne.
Der bliver selvfølgelig tid til at stille spørgsmål undervejs i foredraget,
Til sidst vil Christian give en hurtigt Reading/læsning af hver enkelt af publikum, for dem der kunne ønske dette.
Læs mere på www.christiansejr.dk
Arr: Kristina Mahler
Musik I Byen
9. Marts kl. 19
Musik i Byen præsenterer den tyske Sing & Song writer Synje.
Vi begynder som sædvanlig med at servere dejlig mad kl. 19.
Det skal du ikke snyde dig selv for, -det plejer nemlig at være både godt, og meget hyggeligt.
Synje Norland har spillet for Musik i Byen før, og efter koncerten gav mange udtryk for at de syntes at Synje var noget af det bedste de havde hørt i lang tid.
Synje Norland er født og opvokset lige syd for grænsen og bor i dag i Hamborg. Hun henter meget af inspirationen til sin musik her i området, men også på sine utallige rejser i Canada, og hun synger da også sine sange på engelsk.
Lige fra hun udgav sin første cd, Skipping Stones, i 2007 har hendes dybe, men meget melodiøse musik vakt begejstring i Tyskland. Og musikken herfra er blevet brugt i både TV-serier og film. Hun udgav sin seneste plade i maj i år, og herfra er to numre med i biograffilmen Liebe Mauer.
Du kan læse mere om Synje Norland og høre hendes musik vis du klikker på dette link. http://www.synjenorland.com/
Entreen er 200 kr. per person incl. mad, og der er plads til 50 spisende gæster.
Hvis du vil med kan du tilmelde dig og fortælle hvor mange I kommer på mailadressen musikibyen@gmail.com senest onsdag d. 7. marts, men gerne før.
Du er selvfølgelig velkommen kun at høre koncerten, så kan du bare købe billet ved døren. Men der er som sagt et begrænset antal pladser.
Vi ses til en stor oplevelse.
Lars Muhl: Grals-Triologien
12. April kl. 19-22
I anledning af, at ”Grals-trilogien”, som består af ”Seeren fra Andalusien”, ”Maria Magdalene” og ”Gral”, udgives i ét bind d. 5. April, tager Lars Muhl rundt på udvalgte steder, og fortæller om sit arbejde. Lars Muhl fortæller om Grals-trilogien og hvordan den er blevet til. Det er den spændende fortælling om, hvordan han blev gjort klar til en opgave, som han aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, han skulle påtage sig. Det er den spændende beretning om LMs møde med to ekstraordinære personligheder, Seeren og Sylvia, som hver for sig spiller en væsentlig rolle i tilblivelsen af Grals-trilogien.
Det er et foredrag om syncronicitet, om den magiske strøm, der løber gennem ethvert liv, den usynlige, røde tråd, der mere eller mindre synligt for den enkelte, binder livsbanen sammen til en helhed og giver den mening. Det er indføringen i menneskets multiuniverselle mu-ligheder, om tankens kraft og menneskets iboende helbredende egenskaber, og om menneskets opgave på jordplanet.
Efter pausen vil der blive mulighed for at stille spørgsmål, og der vil efter foredraget være mulighed for at købe Grals-trilogien i en ny og opdateret udgave. Lars’ signerer gerne.
Lars Muhl
Life is short, break the rules. Forgive quickly,
kiss slowly, love truly, laugh uncontrollably,
Live with gratitude and peace in your heart
Det koster kr. 150,- at deltage.
Tilmelding senest 11. april til arrangør Kristina Jensen på mail:
Kongstedgaard@gmail.com eller tlf: 23 93 75 70
Søndagsåbent
15. Maj kl. 9.30
Aprilsnar!
Så er der søndagsåbent i NygadeHuset igen.
Som sædvanligt med kreative workshops, brunch i caféen, friske aviser og kaffe på kanden.
Der bliver også optræden:
Løgneren er løs!
- Optræden med Carl Qvist Møller,
den verdenskendte løgner fra Ramasjang. Læs mere om ham på
www.cqm.dk
Billetter til showet kr 40,-
Hvis du vil være sikker på en billet (der kan jo blive udsolgt)...så køb din billet her.
Entré til huset kr. 20,- (børn under 2 år gratis) betales i caféen og inkluderer ikke showet med Løgneren.
Mere præcist program for dagen følger!
Bachs Blomsterterapi
24. April kl. 19.00-20(21.00).
APRIL TEMA-AFTEN: Hjælp min mor/far skal på plejehjem.
Fri entrè: varighed: 1-2 timer.
Når et menneske rammes af nedslidthed, sygdom eller demens, og det får svært ved at klare sig i hjemmet, kan der blive brug for at komme på plejehjem. Det kan være svært for en pårørende "bare" at se på uden rigtig at kunne gøre noget. Kom og hør hvordan du med Bach -healingsystemet kan hjælpe din pårørende til en blødere og lettere overgang.
Bemærk: efter kl. 20.00: Prøveflaske: få en personligt sammensat prøveflaske til dig selv eller en nærtstående for 50 kr. (også til kæledyr.
KunstEvent
Resultatet af et grænseoverskridende samarbejde mellem kulturhusene og byens unge i Aabenraa & Husum, og med lyskunstner Karen Thastum ved roret, præsenteres denne aften.
Mere info og tider følger...
Rytmisk Koncert
31. Maj
Rytmisk talentkoncert
Arr. Aabenraa Musikskole.
Læs evt. mere her.
Børnenes Bazar
5. Juni kl. 9.30
Så er der vanen tro loppemarked på NygadeHuset.
Kom og sælg det legetøj du er vokset fra, og tjen en skilling :)
Nærmere info om hvordan du reserverer en bod følger.
Fremtidshavens Åbning
2. September
NygadeHuset indvier byens nye fremtidshave.
Fremtidshaven er en oase i midtbyen og et sted hvor leg og sanser udfordres.
Området mellem NygadeHusets bygning og parkeringspladsen har gennem ½år været under rekonstruktion, og idag åbner det nye område.
Nærmere tidspunkt og program følger.
SøndagsÅbent
7. Oktober kl. 9.30-14.30
Noget med græskar og æbler...
Program følger,- men som altid er der kreative aktiviteter for store og små,- der er brunch i caféen og kaffe på kanden!
Andersens Kuffert Teater - FYRTØJET
4. November Kl. 11
ANDERSENs KUFFERT TEATER opfører forestillingen Fyrtøjet.
Griep - hovedpersonen i historie Fyrtøjet - er en trold som bor i en skov i nærheden. Vi har valgt ikke at have en soldat som hovedfigur, fordi soldater idag ikke har samme betydning som da H.C.Andersen skrev sit eventyr. Derudover er det også lettere for børnene at identificere sig med en trold/Fantasifigur end med en soldat. Identifikation spiller en stor rolle i konceptet som der bliver arbejdet ud fra.
Griep bliver spillet af et menneske og resten af figurerne er dukker.
H. C. Andersens Eventyr danner midtpunktet i stykket. Det vigtige er dog ikke historien om Fyrtøjet, men børnene og deres muligheder for at være med til at fortælle historien, og have indflydelse på forløbet og handlingen.
Forestillingen opleves som et fantastisk spil med mange muligheder.
Mere info om pris/billetkøb kommer senere.
SøndagsÅbent
2. December kl. 9.30-14.30
Så er der søndagsåbent med juletema!


